Md. Prædiken

 

Nytårs prædiken af Mona Kjær Nielsen

 

Når jeg tænker på året som er gået er min umiddelbare tanke at året er fløjet af sted, – men tænker jeg lidt efter på alt det jeg fik lov at se, høre, opleve og erfare så kan jeg slet forstå, at der kun er gået et år! 

Den 15. december fyldte Klaus Rifbjerg 80 år. Han blev hyldet af 400 mennesker i en hal. Det kunne vi alle følge med i fordi det blev vist på TV. Der blev lavet et interview med ham og intervieweren sluttede med at sige at Rifbjerg skulle have det sidste ord. Jeg blev opmærksom, for hvad ville denne ældre kloge mand sige til alle lyttere? Rifbjerg sluttede med disse ord: Lev, mens du kan! 

Det skal vi huske: Lev, mens du kan! Vi kender ikke dagen i morgen, vi ved ikke, hvordan vi har det og om det bliver den sidste. Men vi lever nu – og det skal vi gøre.

Det var der en ven der beskrev meget stærkt i sit julebrev til os. Han har parkinsons og har været sygemeldt i 3 måneder, fordi han har fået opereret en hofte. På trods af sin sygdom og imod alle odds, skrev han i brevet, at de havde fået bygget deres drømme sommerhus!

Jeg var straks bekymret og tænkte, gad vide om de kan få glæde af den?

Det ved vi ikke, men vi ved at de allerede har haft glæden ved at bygge huset og de har i hvert fald sagt til hinanden: Lev, mens du kan!

Vi skal ikke altid tænke så meget, nogle gange skal vi gøre det vi drømmer om. Lev, mens du kan. Luther formulerede det lidt anderledes, men han sagde: Plant et træ i dag - underforstået Lev livet, gør det du drømmer om, også selv du måske aldrig ser frugten af dit arbejde. 

For mange er nytåret også en tid, hvor man lover og forpligter sig. Det kunne være interessant at se, hvor mange der allerede nu har et nytårs fortsæt? Det kan være at man vil stoppe med at ryge (når nej, det kan man ikke sige længere, for vi har jo ikke flere rygere!), Når men et sikkert bud på et nytårs fortsæt er, at man har besluttet sig for at ville tabe sig eller at dyrke noget mere motion. (Bare rolig – jeg skal nok lade være med at spørge til, hvem der ønsker det!) Det kan også være noget der vedrører andre, f.eks. at man vil til at besøg ens forældre noget mere eller ens syge nabo. Normal når vi tænker på at ændre noget, så kræver det en fysisk aktivitet, f.eks. at tabe sig – så skal man spise sundt og dyrke motion. Besøg nogen – ja så skal man bevæger sig over til den, man vil besøge.

Men der er også en anden måde man kan arbejde med nytårs fortsæt på, en mental måde, og det er ved at bede. (Det udelukker ikke det fysiske!)

Nu kan man sige, at den tekst vi læste fra Matthæusevangeliet ikke ligefrem inspirer os til at bede, faktisk får den os til at blive lidt bøns-forskrækkede, fordi vi i hvert fald ikke vil kendetegnes som en hykler.

Her vil jeg gerne gøre op med en misforståelse, for ligesom man på Jesus tid i templet fandt handlende der gjorde forretning på at sælge offerdyr, kunne der også være folk, der tjente penge på at bede for andre. Jesus sagde: ”Står der ikke skrevet: Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene? Men I har gjort det til en røverkule”Mk.11,17. Og han væltede sælgernes borde.

Jesus reagerede med vrede på vekselererne, og han tog skarpt afstand til at nogen misbrugte gudsdyrkelse til at skabe sig profit.

At bringe et tak-, synd-, eller sonoffer på Jesus tid var en nødvendig handling for mennesket for at have fællesskab med Gud, men det afskaffede Jesus, fordi han blev det nye offer. Men med hensyn til bønnerne, så afskaffede han ikke det, tværtimod.

Han sagde: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.  Mt. 7,7

Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.«Mat. 21,22

Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det. Joh. 14,14

Og det sidste sted jeg vil nævne er, hvor Jesus siger: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«Mt. 18.19f.

Derfor inviterer vi også glad og gerne til Morgenbøn her i Kirken, tirsdag i ulige uger kl. 9.30. For bøn som Jesus opmuntrer os til, kan vi ikke få for meget af, hverken her i kirken eller hjemme hos os selv. 

Bøn er blevet kaldt menneskets åndedræt til Gud. Hvis vi har problemer med vores åndedræt, så har vi det ikke godt. Det at være i dialog med Gud om vores liv og verden gør at vi bliver ’ladet op’, det er måden vi i dag kan have fællesskab med Gud på.

Det så disciplene at Jesus havde brug for. Han gik afsides for at bede, for at få åndedrættet på plads i forhold til Gud. Det har vi alle brug for, og det erkendte disciplene, derfor beder de Jesus om at lære dem at bede. (Luk. 11). Jesus lærer dem da at bede ”Fader vor”. En bøn som kristne ud over hele jorden beder, en bøn som samler og gør os til ét i Kristus.

Kort gennemgang af Fader vor

Vor Fader – det er lidt højtideligt, derfor siger jeg far. For en far – hvis han ellers lever op til det som ordet indeholder, er én som står barnet nær, som barnet er tryg ved og derfor kan dele alt med. Samtidigt med at vi kalder Gud for far siger vi også - du som er i himlene. Dvs. den almægtige, der ikke bare er over vores himmel, men over alle himle, universets Herre.

Nu begynder bønnerne 1) Helligt blive dit navn. – Vi beder om at Gud må blive æret for den han er – derfor kan vi ikke sige den bøn og samtidig misbruge hans navn ved f.eks. at bruge gud i en sætning, hvor det ikke er nødvendigt eller ved at bande. Måske gør man det ikke bevidst, men så må man blive bevidst om det, for det bedrøver Gud.   

2)komme dit rige. Det er en bøn om, at Jesus snart må komme tilbage til jorden. Han har sagt, at når han kommer, vil han skabe en ny himmel og ny jord, hvor retfærdigheden bor. Dvs. som i edens have, hvor vi skal vandre sammen med Gud, og hvor der ikke længere skal være sygdom, død og ødelæggelse.

3) ske din vilje som i himlen således også på jorden – det er en svær bøn. For vi har hver især vores dagsorden, som vi gerne vil have opfyldt. Når vi beder denne bøn, forsøger vi at acceptere at det er Gud, der er Herren, Ham der sætter dagsordenen. Og samtidig må vi huske, at Jesus opfordre os til at bede, og det om alle ting, og Han vil lytte til os.

4) Giv os i dag vort daglige brød. Som Luther skriver i den lille katekismus, så gælder det alt det som vi har brug for i livet: brødet, klæderne, hus og hjem – som forstås som nærhed, relationer og psyke. Så vi kan trives som hele mennesker.

5) Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Hvad kommer først? Det gør Guds kærlighed, han elskede os, derfor skylder vi også at elske vore brødre. (1. Joh. 4,7) Men som et kristent menneske kan uopgjort skyld hindre os i at lade os fylde af Guds kærlighed.

6) Led os ikke ind i fristelse. Abraham, Moses og mange andre har prøvet det, som Guds børn er vi ikke selvsagt undtaget. Det beder vi om, at vi må blive.

7) fri os fra det onde – selv om vi får korsets tegn tegnet for vor pande og bryst, så er det ikke en besværgelse eller amulet, som forhindrer det onde i at ramme os. Med korsets tegn betyder, at Gud vil tages sig af os i alle situationer som sit kærlige barn, og han lover at han vil være med os i alle ting. Vi er ikke overladt til os selv i det svære, han vil være der for os – og det betyder alt ting.

Fadervor slutter af med en hyldest til Gud. Dit er Riget og magten og æren i evighed. Amen